Frederik Christian Kaas
(1727-1804)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Sophie Elisabeth Charisius

2. Edele Sophie Spare Kaas

Frederik Christian Kaas

  • Født: 1 Dec. 1727, København, København, Danmark.
  • Dåb: Dec., Holmen, København, Danmark
  • Ægteskab (1): Sophie Elisabeth Charisius den 7 Jan. 1765 i Holmens kirke, København, Danmark.
  • Ægteskab (2): Edele Sophie Spare Kaas den 11 Sep. 1771 i Svendborg, Odense, Danmark.
  • Død: 28 Mar. 1804, København, København, Danmark at age 76
  • Begravet: 4 Apr. 1804, Holmen, København, Danmark

  Generelle notater:

Frederik Christian Kaas var søn af admiral Ulrik Kaas (død 1746), indtrådte i Marinen som sekondløjtnant 1747, blev premierløjtnant 1753, kaptajnløjtnant 1755, kaptajn 1758, kommandørkaptajn 1767, kommandør 1775, kontreadmiral 1781, viceadmiral 1790 og virkelig admiral 1800. 1772 blev han kammerherre.

Straks efter sin udnævnelse til officer bestemtes han til at studere skibskonstruktion, hvorfor han indtrådte som auskultant i konstruktionskommissionen og samtidig undervistes af overskibsbygmester Anders Thuresen.

1752-56 rejste han sammen med løjtnant Frederik Michael Krabbe i udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig, Italien – det sidste land for at sætte sig ind i bygningen af galejer – og Holland.

1756 havde han sin første chefskommando, fregatten Hvide Ørn i admiral Hans Henrik Rømelings eskadre. 1757 indgav han og Krabbe tegning til en fregat konstrueret efter nye principper. Med kommandør Adam Frederik Lützow deltog han samme år i en Middelhavsrejse med orlogsskibet Island; både chef og næstkommanderende døde om bord, og Kaas hjemførte derefter skibet. 1757-64 var han chef for forskellige fregatter, mest i Middelhavet.

7. januar 1765 blev han gift på Constantinsborg med Sophie Elisabeth Charisius (født 25. januar 1743 død 9. september 1769), datter af konferensråd Constantin August Charisius til Constantinsborg (født 1712 død 1776) og Kirstine født baronesse Güldencrone. 1765-66 var han på en diplomatisk sendelse til Marokko, 1769 chef for linjeskibet Mars. 11. september 1771 indtrådte han i Bøstrup Kirke i ægteskab med Edele Sophie Kaas (født 10. maj 1747 død 22. oktober 1800), datter af generalmajor Otto Ditlev Kaas (1719-1778) og Dorothea Sophie von Eickstedt (1714-1764). Samme år afløste han admiral Gaspard Frédéric de Fontenay som chef for Søkadetkorpset; i denne stilling forblev han til 1781, da han udnævntes til Holmens chef som overekvipagemester. Som sådan virkede han med dygtighed til 1792. Af en længere redegørelse af ham for hans virksomhed på Holmen [1] fremgår det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe pengebevillinger var kommet en del i forfald, kendelig oparbejdet, derimod ikke, at resultatet vistnok for en stor del skyldtes den talentfulde fabrikmester Henrik Gerner.

1792 afgik Kaas fra Holmen og blev 3. militærdeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. deputeret. 1795 og 1796 var han tillige chef for eskadrer, som til neutralitetens beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske eskadrer.

Hans lig blev 13 juni 1804 ført til Bråby Kirkegård, Sorø

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Kommandør.

• Title of Nobility: Admiral.


Frederik blev gift med Sophie Elisabeth Charisius, datter af Constantinus Augustus Charisius og Kristine Gyldencrone, den 7 Jan. 1765 i Holmens kirke, København, Danmark. (Sophie Elisabeth Charisius blev født den 25 Jan. 1743 i Constantinsborg, Ormslev, Århus, Danmark, dåb den 5 Mar. 1743 i Ormslev, Århus, Danmark, døde den 9 Sep. 1769 i København, København, Danmark. og blev begravet den 14 Sep. 1769 i Bråby, Sorø, Danmark.)


Frederik blev derefter gift med Edele Sophie Spare Kaas den 11 Sep. 1771 i Svendborg, Odense, Danmark. (Edele Sophie Spare Kaas blev født den 10 Maj 1746 i Roskilde Kloster, Roskilde, Danmark. og døde den 22 Okt. 1800 i Gisselfeld, Sorø, Danmark..)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet