Jonna Drewsen

  Generelle notater:

Jonna Stampe, født Drewsen, blev født 22. august 1827 som datter af Ingeborg Drewsen, født Collin, født 23. august 1804, og dennes ægtemand Adolph I. Drewsen, født 30. marts 1803. Jonna var ældste barn af en søskendeflok på i alt fem børn, nemlig foruden hende selv også Valdemar, født 1828, Viggo, født 1830, Einar, født 1833, og Harald, født 1836. Ingeborg og Adolph Drewsens børn kom altså til verden indenfor perioden 1827 til 1836.

I henhold til Jonna Stampes datter, Rigmor Stampe, var hendes mor som ung pige høj, tynd, bleg og dårlig klædt, men hun udviklede sig snart til en ung kvinde med ædel rejsning, elastisk gang og fornem ynde. Hendes glatte brune hår indrammede et blegt ansigt med store træk og med øjne, der ligeledes var blege. Jonna lignede både af ydre og indre sin alvorlige far og havde sit lidt tunge sind efter ham. Men som sin far var hun også godt begavet og fulgte som voksen interesseret med i tidens litterære strømninger, og ikke mindst med i, hvad vennen H.C. Andersen skrev og fik udgivet i bogform, lige som hun gerne så hans teaterstykker, når disse blev opført.

  Begivenheder i hendes liv:

• Bopæl, 1834, København, Danmark.

• Bopæl, 1840, København, Danmark.

• Bopæl, 1850, København, Danmark.

• Bopæl: Census, 1855, Skibinge, Bårse, Præstø, Denmark.

• Bopæl: Census, 1860, Skibinge, Bårse, Præstø, Danmark.

• Bopæl: Census, 1870, København, Danmark.

Jonna blev gift med Henrik Stampe, søn af Henrik Baron Stampe og Christine Marie Marguerite Salome Dalgas, den 2 Feb. 1850 i Garnisons, Copenhagen, Denmark. (Henrik Stampe blev født den 15 Mar. 1821 i Nysø, Præstø, Danmark, dåb den 24 Apr. 1821 i Skibinge, Præstø, Danmark, døde den 24 Feb. 1872 i Nysø, Præststø, Danmark og blev begravet i Nysø, Præststø, Danmark.)

  Ægteskabsnotater:

I Brudehuset I. Frøken Jonna Drewsen og Hr. Baron Henrik Stampes Bryllup.
H.C. Andersen 1850.

Frøken Jonna Drewsen og Hr. Baron Henrik Stampes Bryllup.
Den 2den Februar 1850

Mel. “En vise nu jeg synge vil!”

See nu er Brudehuset gjort,
Nu komme vi med Sangen,
Den er, om ikke noget stort,
Saa dog en Krans paa Stangen,
Et Hjertets Hurra, vældigt,
Som fra Oldtids bedste Helte.
I lykkeligt til Sprogø kom,
Paa Livets “store Belte”.

Nu skal I ud i egen Baad,
I Solskin og i Taage,
Der venter Glæde — også Graad,
Men lad vor Herre raade.
Staaer Troskab kun ved høien Mast,
Ved Roret Kjærligheden,
Og Hænder to, som holde fast,
Seiladsen er et Eden!

Ved Præstø Strand saae Barnets Blik,
Hvad dansk Natur vel eier,
Men hendes Vugge-Gænge gik
Hvor Danmarks Flag fik Seir. *)
Hver i sin Urtegaard som Knop
kjød frem, som det sig sømmer;
I Tiden ruller Blomsten op
Hvad Blomsterknoppen drømmer.

Hvordan han, som Aladdin gik
Og søgte Lykkens Lampe,
Hvad Retning hendes Tanker fik,
Indtil de stod i stampe,
Det vilde føre alt for vidt,
Og Sangen skal sig runde,
Der maa jo ogsaa levnes lidt
For Sagn og Folkemunde.

Ved Bryllups-Færd slaaer Hjertet ungt,
I Blomst staaer Alt herneden; —
“I Verden Intet er for tungt
For Ægtekjærligheden!”
Gid Myrtekrandsen, underfuld,
som Krandse for Madonna,
I Bryllup vorde Sølv og Guld
For Henrik og for Jonna!

*) Fredericia

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879