Ulrich Christian von Schmidten

  Generelle notater:

Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus. Forældre: kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst von Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn. Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.

Karriere
Schmidten, der var student fra Sorø, blev i 1840 cand.jur. To år efter blev han ansat som kancellist i generalstabens bureau, og fra 1846 virkede han her som 2. fuldmægtig. Ved krigens begyndelse i 1848 valgte Læssøe Schmidten til intendant ved armékorpsets stab, og det lykkedes hurtigt Schmidten fra grunden at skabe et korpsintendantur, ligesom han forstod at tilrettelægge et effektivt samarbejde med Læssøe og dennes efterfølgere. Efter Tre-årskrigen udnævntes han til chef for arméintendanturen, og man drog her nytte af hans arbejde i hærorganisationsspørgsmål. I 1864 var han atter at finde som korpsintendant ved felthæren, og under rømningen af Dannevirke arbejdede han i Flensborg for hærens forplejning under gennemmarchen og for evakueringen af materiel og lazaretter. Men på grund af tidspresset blev mange af de trufne foranstaltninger utilstrækkelige, og fra pressens side rettedes en hård kritik mod intendanturen. Under den sidste del af krigen måtte Schmidten derfor finde sig i at have en kommittéret ved sin side. Fra sommeren 1864 indtog han på ny sin stilling i Krigsministeriet, men da samarbejdet med minister Neergaard ofte gav anledning til gnidninger, besluttede han at opgive dette arbejde.

Borgmesterposten
I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for Aarhuus Privatbank og i bestyrelserne for Folkebiblioteket, den nye badeanstalt, sygekassen i Aarhus, Århus-Ryomgård Jernbane og Arbejdernes Byggeforening. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af Kystvejen, havnens udvidelse, restaureringen af Domkirken og Frue Kirke, oprettelsen af Aarhus Museum, opførelse af Clemensbro, arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer Niels Nicolai Hansen Kraiberg. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.
Kilde:le Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968

  Begivenheder i hans liv:

• Bopæl, 1855, Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

• Bopæl, 1860, Frederiksberg, København, Danmark.