Søren Sørensen Glud
(1621-1693)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Ida Christine von Moth

Søren Sørensen Glud

  • Født: 30 Maj 1621, Viborg, Viborg, Danmark.
  • Ægteskab (1): Ida Christine von Moth omkring 1660 i Viborg, Viborg, Danmark.
  • Død: 25 Feb. 1693, Viborg, Viborg, Danmark at age 71
  • Begravet: Domkirken, Viborg, Danmark

  Generelle notater:

Søren Sørensen blev født i Glud 30. maj 1621 (døde 25. februar 1693 i Viborg).
Forældre: provst, sognepræst til Glud og Hjarnø Søren Andersen Jelling (1590-1681) og Maren Sørensdatter (1593-1666).

Glud gik først i Horsens skole.

Fra 1636 kommer han på kostskole i Vor Frue skole i København, hvorfra han i 1642 bliver student.

Læser teologi 1642-1648.

11. juni 1648 får Søren Glud embede som præst ved Høje Taastrup Kirke. Han bliver ordineret tre dage senere, den 14. juni.

Den 8. juli 1649 bliver den 28-årige Søren Glud gift med den 40-årige Kirsten Clausdatter Ford (Førd), som var enke efter den foregående sognepræst i Høje Taastrup, Laurits Villumsen, der var død i 1648. Kirsten Clausdatter Ford var datter af sognepræst i Torslunde og Ishøj Claus Clausen Ford. Det ægteskab varer 11 år til Kirsten Clausdatter Ford dør 22. maj 1660.

Forbindelse til kongen
Søren Sørensen Glud bliver gift 2. gang 30. juli 1661 i København med Ida Christine Moth, (født 26. august 1644 i Kiel, død i en alder af 44 år den 15. juli 1689 i Viborg). Hun er datter af kgl. Livlæge (hofmedicus hos Frederik III), dr.med. Poul Moth (1600-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84). Ida Christine er 23 år yngre end Søren.

Derved kommer Søren Glud til at tilhøre ind under den magtfulde Mothske familie.

Hustruen Ida var storesøster til Sophie Amalie Moth, (1654-1719), der som 16-årige i 1671 blev Christian V's elskerinde. Sophie Amalie Moth var så god til at betjene kongen, at han gerne opfyldte hendes ønsker, når det gjaldt goder til familien Moth.

Efter indgåelsen af ægteskabet med Ida Christine Moth får præsteembedet ved Høje Taastrup Kirke tilført betragtelige midler, så der bl.a. kan bygges store stalde og lader.

Indflydelsen fra svigerinden og svigerfar bevirker, at Søren Glud som ukendt præst bliver udnævnt til biskop (Superintendent) i Viborg 1673.

Søren Glud kreeredes 1675 per bullam til dr. theol.

Hans pludselige forfremmelse bragte ham dog mange bryderier, og han var særlig udsat for angreb af Viborgpræsten Jacob Worm (som i 1669 var lektor på latinskolen i Slangerup, hvor han lagde sig ud med den unge præst Thomas Kingo). I 1681 bliver Jacob Worm ved Søren Gluds mellemkomst dømt for majestætsfornærmelse (Worm har bl.a. skrevet en vise om forholdet mellem kongen og Sophie Amalie) og siden forvist til Tranquebar i Ostindien.

Søren Glud bliver adlet 20. marts 1679, hvorved han bliver indlemmet i adelstanden. Det betyder, at han i åren 1681-82 kan sørge for, at bispestolens indtægter bliver forøget betydelig.

Han deltog i revisionen af Danske lovs 2. bog (1683) og i forhandlingerne om de reformertes retsstilling i riget. Ligesom landets andre biskopper frarådede han regeringen at give dette religionsparti fri religionsudøvelse.

1690 udvalgtes han til i forbindelse med Mogens Skeel til Fusingø og provst Søren Sevel at dømme i skilsmissesagen mellem Marie Grubbe og hendes anden mand, Palle Dyre.


Søren blev gift med Ida Christine von Moth, datter af Poul von Moth og Ida Dorothea Burennæus, omkring 1660 i Viborg, Viborg, Danmark. (Ida Christine von Moth blev født den 26 Aug. 1644 i Kiel, Slesvig-Holstein, Prøjsen, Tyskland. og døde den 15 Jul. 1689 i Viborg, Viborg, Danmark..)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet