Hans Olufsen Bagger

   Et andet navn for Hans var Biskop Bagger.

  Generelle notater:

Bagger blev født i Lund, hvor faderen, Oluf Bagger, dengang var lektor ved gymnasiet og senere blev professor teologiæ ved det nyoprettede universitet. Moderen, Maria Lauridsdatter, døde, da han var fire år gammel. 1656 blev han sat i latinskolen i Lund. 1663 sendte faderen ham til Københavns Universitet, men efter opfordring af biskop Peder Winstrup i Lund lod han sig kort efter indskrive som student ved Greifswald Universitet, der dengang hørte under den svenske krone.

Efter et halvt års forløb rejste han til Rostock, hvor han fortsatte sine studier under de bekendte teologer August Varenius og Johann Qvistorp, og 1664 vendte han tilbage til København, hvor han blev bakkalavr, bachelor. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som skåning holdt fast ved sit gamle fædreland, eller fordi han – hvad der er den naturligste forklaring – havde en god støtte i sit søskendebarn, professor Hans Wandal, og med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han 1666 til Wittenberg, hvor den lærde teolog Abraham Calovius tog ham i sit hus.

an havde lagt planen til en længere studierejse, da faderen kaldte ham hjem, for at han kunne være tilstede ved indvielsen af det Skånske Universitet 1668. Men han trak tiden ud og kom først 1669 tilbage til Lund, hvor han tog magistergraden. Hans kæreste forbindelser var dog i Danmark, hvor han søgte ansættelse ved universitetet. Men alle lærerposter var dengang besat, og den svenske regering gjorde alt for at få ham knyttet til Lund. Han blev kaldet til professor philosophiae og konrektor ved katedralskolen i sin fødeby, men søgte så hurtig som muligt at frigøre sig for denne virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk gesandtskab til England, fik han tilladelse til at følge med for at studere de orientalske sprog i Oxford og Cambridge.

Biskop over Sjælland som kun 29-årig, år 1675.
Året efter fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han trak dog atter tiden ud og kom først hjem 1674 efter et længere ophold i Holland, men allerede 4. april samme år blev han af Christian 5. kaldet til sognepræst ved Vor Frue Kirke i København, stiftsprovst og provst for Sokkelund Herred. Hans slægtning Hans Wandal var dengang Sjællands biskop. 12. november 1674 ægtede han sin forgængers, Jacob Fabers, unge enke, Margrethe Schumacher, Peder Griffenfelds søster. Han blev således svoger til Danmarks dengang mest formående mand, hvem han også skylder sin sidste mærkelige forfremmelse: 1. maj 1675 døde biskop Hans Wandal, og Bagger blev udnævnt til hans efterfølger, kun 29 år gammel. Efter at han var bleven kreeret til dr. theol., ordineredes han 27. juni i Vor Frue Kirke.



Efter vidtløftige studier væsentlig i udlandet og efter en kort universitetsansættelse i Lund blev han 1674 stiftsprovst i København og ægtede Griffenfelds Søster. 1675, 29 år gammel, blev han Sjællands biskop. Han har forfattet vor nugældende alterbog, er hovedforfatter af vort kirkeritual og fik megen indflydelse på Danske Lovs kirkelige afsnit. Han foranledigede indførelsen af Store Bededag den 27 marts 1666.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Minister.

Hans blev gift med Margrethe Jochumsdatter Schumacher den 18 Nov. 1674 i Vor Frue Kirke, København, Danmark. (Margrethe Jochumsdatter Schumacher blev født den 20 Aug. 1648 i København, København, Danmark, dåb den 25 Aug. 1648 i København, Denmark og døde den 1 Jun. 1690 i København, Denmark.)

Hans blev derefter gift med Søster Hansdatter Svane i 1691 i Danmark. (Søster Hansdatter Svane blev født i 1658 i Danmark og døde i 1730 i København, København, Danmark.)