Hans Hansen Wandal

  Generelle notater:

Da Wandal var to år gammel kom han i huset hos sin mormoder Cathrine Nielsdatter Bagger, enke efter rådmand J. Burchardsen i Odense og sønnedatter af den
bekendte handelsmand Oluf Bager (I, 413, nogle yngre slægtled kaldte sig Bagger). Under Kejserkrigen flygtede hun 1627 til Holland og tog drengen med.
1631 kom han tilbage fra Amsterdam og blev derefter undervist i hjemmet, hvor han under vejledning af sin morbroder, magister Ole Hansen Bagger, især gjorde god fremgang i de orientalske sprog: hebraisk , syrisk og arabisk. 1641 kom han i Viborg Skole, hvorfra han blev student 1642. 1644 tog han teologisk eksamen og blev 1645 indskrevet ved Sorø Akademi, måske som hovmester for en Adelsjunker.
1647 disputerede han for det kongelige rejsestipendium og rejste 1648 over Holland til Strassburg. Efter et kort studieophold i Basel besøgte han flere tyske universiteter og opholdt sig i længere tid i Leipzig, hvor han 1651 udgav et stridsskrift om kronologien i Christi lidelseshistorie, rettet imod en ung dansk matematiker, Villum Lange (X, 48).
Under sit ophold i Tyskland trådte han i venskabsforhold til Georg Calixt i Helmstedt (III, 338) , men sluttede sig senere til hans modstandere, den sachsiske hofpræst dr. Jacob Weller og generalsuperintendent dr. Stephan Klotz (IX, 239).
Efter hans hjemkomst 1651 overdrog kansleren Christen Thomesen Sehested ham at holde forelæsninger som repetent, hjælpelærer, for de unge teologer. 1652 blev han professor i hebraisk, 1653 magister, 1655 professor i teologi og 1657 dr. theol.
Fra 1659 af var han under svenskekrigene i 20 måneder universitetets rektor, og 1660 mødte han og Thomas Bang (I, 501) på Rigsdagen som universitetets repræsentanter.

Beskæftigelse: Biskop Sjælland.

Hans blev gift med Anna Catharina Pedersdatter Winstrup den 27 Aug. 1653 i Malmø, Malmøhus, Sverige. (Anna Catharina Pedersdatter Winstrup blev født den 25 Sep. 1636 i Frederiksborg, København, Danmark og døde den 25 Aug. 1678 i København, København, Danmark.)