Niels Jensen Rosenberg *
(1549-1574)
Karen Thøgersdatter *
(1553-1574)
Mads Nielsen Rosenberg *
(Omkr 1575-1623)
Hustru Ottosdatter Langmaak *
(Omkr 1577-)
Anders Madsen Rosenberg
(Omkr 1609-1670)

 

Familie

Anders Madsen Rosenberg

  • Født: Omkr 1609, Danmark.
  • Død: Dec. 1670, Kolding, Vejle, Danmark about age 61
  • Begravet: 28 Dec. 1670, Kolding, Vejle, Danmark

  Generelle notater:

Anders Madtzen blev født omkring 1609 og blev begravet i Kolding Kirke den 28. december 1670.

Anders Madtzen nævnes første gang den 20. februar 1635 i Ørum lensregnskaber. Den 11. februar 1636 omtales han i et tingsvidne som ærlig og velforstandig mand, skriver og ridefoged på Ørum Slot i Thy, samme år omtales han i regnskaberne tillige som kongelige majestæts strandfoged og ridefoged over Ørum Len. Endnu i 1636 nævnes han her, men fra 1641 var hans broder Peder Madtzen Rosenberg ridefoged og forvalter over Ørum slot og len. Anders Madsen kom herfra til Kalø Slot som slotsskriver og underskriver Kaløs regnskaber i årene 1640 og 17. november 1641... Anders Madtzen nævnes som slotsskriver på Koldinghus i 1653, og efter enevældens indførelse med ændret administration kaldes han fra 1660 til 1662 amtsskriver. Den 19. februar 1662 fik Anders Madtzen bestalling som stiftsskriver i Ribe Stift og kaldes i 1666 kirkeskriver.

Anders Madtzen blev 1642 trolovet med Dorthe From, datter af Hans From. Dorthe Froms bedstefader, kongelig fiskemester Jacob From holdt 2 dages bryllup på rådhuset i Kolding for Dorthe og Anders Madsen, der fik fem børn. De blev alle døbt i St. Nicolaj kirke i Kolding. Dorthe From døde i 1676. Kilde til ovenstående er afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr.

nder svenskekrigene 1657-60 blev Anders Madsen taget til fange af svenskerne; det skete i foråret 1658, og svenskerne forlangte 1.000 rigsdaler i løsesum for ham. Der må være sket henvendelse til Jens Madsen om at løskøbe broderen, og Jens Madsen blev derved bragt i en vanskelig situation, da han på det tidspunkt ikke rådede over så mange rede penge; dels havde han ydet staten store kreditter i efteråret 1657, dels var han blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn. Når man henvendte sig til Jens Madsen, skyldes det måske, at broderen var blevet taget til fange på Fyn, men det kan også have spillet en rolle, at Jens Madsen havde en god forbindelse med ledende svenskere; således boede den øverstkommanderende for de svenske tropper på Fyn, Carl Gustav Wrangel, gentagne gange hos Jens Madsen i Korsbrødregården i Nyborg.

For Jens Madsen var der i foråret 1658 kun én mulighed for at skaffe løsesummen, han måtte gå lånevejen. At låne penge var imidlertid ikke så litil i foråret 1658; på et eller andet tidspunkt efter meddelelsen om broderens tilfangetagelse, må Jens Madsen have mødt Peder Børting, som han formentlig før havde handlet med. Jens Madsen fortalte ham om sine vanskeligheder, og Peder Børting tilbød da at låne ham pengene til at løsløbe broderen for.... Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret i Fynske årbøger 1979 side 9) - fortæller om retssagen om renterne af det lånte beløb.




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet