Henrik Stampe

   Et andet navn for Henrik var Baron Stampe.

  Generelle notater:

Henrik lensbaron Stampe (15. marts 1821 – 24. februar 1892) var en dansk kammerherre, hofjægermester og lensbesidder.

Han var søn af Henrik Stampe og Christine Stampe og voksede op i et af guldalderens kulturelt førende hjem. Han studerede jura, men skiftede til landvæsenet, var frivillig i Treårskrigen og forpagtede fra 1850 Christinelund ved Præstø. 1876 blev han ejer af Nysø ved Præstø og besidder af Baroniet Stampenborg.

Han havde kun døtre i sit ægteskab:

Baronesse Rigmor, gift 18. juli 1879 med komponist, professor Victor Emanuel Bendix
Baronesse Astrid, gift 29. oktober 1881 med amtmand over Ringkjøbing Amt Gustav Hakon Valdemar Feddersen
Baronesse Kirstine (30. oktober 1856 – 9. marts 1884), gift med indenrigsminister Vilhelm Bardenfleth
Baronesse Jeanina Emilie (11. september 1861 – 22. juni 1911). Gift 27. september 1882 med stiftamtmand over Fyns Stift og amtmand over Odense Amt Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de Jonquières.
Kilder

Efter at have studeret jura kastede han sig over landvæsenet og beboede Christinelund, som var en del af Stampenborg baroniet Han var frivillig i den Slesvig-Holstenske krig under Kong Frederik VII.

  Begivenheder i hans liv:

• Bopæl: Census, 1840, Præstø, Bårse, Præstø, Danmark.

• Bopæl: Census, 1845, København, Danmark.

• Bopæl: Census, 1850, København, Danmark.

• Bopæl: Census, 1855, Skibinge, Bårse, Præstø, Denmark.

• Bopæl: Census, 1860, Skibinge, Bårse, Præstø, Danmark.

• Bopæl: Census, 1870, København, Danmark.

Henrik blev gift med Jonna Drewsen den 2 Feb. 1850 i Garnisons, Copenhagen, Denmark. (Jonna Drewsen blev født den 22 Aug. 1827 i Fredericia, Vejle, Danmark og døde den 30 Maj 1878 i Nysø, Præstø, Danmark.)

  Ægteskabsnotater:

I Brudehuset I. Frøken Jonna Drewsen og Hr. Baron Henrik Stampes Bryllup.
H.C. Andersen 1850.

Frøken Jonna Drewsen og Hr. Baron Henrik Stampes Bryllup.
Den 2den Februar 1850

Mel. “En vise nu jeg synge vil!”

See nu er Brudehuset gjort,
Nu komme vi med Sangen,
Den er, om ikke noget stort,
Saa dog en Krans paa Stangen,
Et Hjertets Hurra, vældigt,
Som fra Oldtids bedste Helte.
I lykkeligt til Sprogø kom,
Paa Livets “store Belte”.

Nu skal I ud i egen Baad,
I Solskin og i Taage,
Der venter Glæde — også Graad,
Men lad vor Herre raade.
Staaer Troskab kun ved høien Mast,
Ved Roret Kjærligheden,
Og Hænder to, som holde fast,
Seiladsen er et Eden!

Ved Præstø Strand saae Barnets Blik,
Hvad dansk Natur vel eier,
Men hendes Vugge-Gænge gik
Hvor Danmarks Flag fik Seir. *)
Hver i sin Urtegaard som Knop
kjød frem, som det sig sømmer;
I Tiden ruller Blomsten op
Hvad Blomsterknoppen drømmer.

Hvordan han, som Aladdin gik
Og søgte Lykkens Lampe,
Hvad Retning hendes Tanker fik,
Indtil de stod i stampe,
Det vilde føre alt for vidt,
Og Sangen skal sig runde,
Der maa jo ogsaa levnes lidt
For Sagn og Folkemunde.

Ved Bryllups-Færd slaaer Hjertet ungt,
I Blomst staaer Alt herneden; —
“I Verden Intet er for tungt
For Ægtekjærligheden!”
Gid Myrtekrandsen, underfuld,
som Krandse for Madonna,
I Bryllup vorde Sølv og Guld
For Henrik og for Jonna!

*) Fredericia

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879