Peder Nielsen de Molderup

  Generelle notater:

Peder Nielsen Molderup, Assessor
1651 Moldrup – 1737 Vestervig, 86 år
Peder Nielsen Moldrup var født i Mollerup d. 7. november 1651). Hans forældre var ”ærlige bønder”, og han ”lagde sig efter pennen”. I 1668 gjorde han en rejse til Gotland og Norge. Derefter forblev han hjemme i 1 år, for så i 1669 at have tjeneste hos kontrollør Thomas Christensen ved Århus toldsted, hvor han nu var i 6 år. Derefter tog han sin afsked og rejste hjem igen og var her til 1676, da han atter foretog en rejse til Norge og Lübeck og drev nu eget købmandsskab, men opgav den oversøiske handel på grund af urolige krigstider under den skånske krig. Derefter tog han tjeneste hos Antoni Bachmann i Bolding og blev regimentskriver i det ”lovlige Svaneweldiske regiment”, hvor han var i 5 år. Herefter flyttede han tjeneste og kom til Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup, som var amtmand over Lundenæs og Bøvling amter. Her tjente han som amtsfuldmægtig i 9 år, og i de sidste 4 år foretog han årlig en rejse til Holland). Ved sin hjemkomst 1690 fik han Vestervig kloster i forvaltning af fru Cornelia Bichers van Irgens. Efter sin nye stilling på Vestervig ændrede Peder Nielsen sit navn til Mollerup eller Moldrup efter sin hjemstavn, samt tillagde sig titel af assessor, en stilling han havde købt sig til. Cornelia Bichers var hollænder og af fornem slægt. Hendes far Andreas Bichers var rådmand i Amsterdam og ved hendes giftermål 1656 med Joachim Irgens, flyttede de ind på Vestervig. I 1674 blev han adlet Westerwig, men døde året efter. Enken sad alene tilbage med sine 6 sønner og en bundløs gæld. Børnene døde i løbet af få år, og da den sidste søn døde i 1698, blev det naturligt at afhænde. P.N.M. overtog Vestervig kloster og dets gods ca.1698. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1975, side 61-67).
Peder Nielsen Moldrup genetablerede Gårdhus Mølle i Vestervig, og forandrede den fra en almindelig kornmølle til en klædemølle, noget som skulle have fundet sted omkring 1730 eller de nærmest følgende år.
Peder Nielsen var forpagter på Vestervig fra 1675 til han i 1698 købte godset. Mest fra Aage Roussell: Danske slotte og herregaarde kan nævnes følgende om Vestervig og Peder Nielsen Molderup: I 1674 døde ejeren af Vestervig Joachim Irgens. Det viste sig snart, at han var forgældet. Hans enke havde kun Vestervig ladegård med dens bygninger, herligheder og friheder, i alt 88 tdr. htk. samt bøndergods og gæsteri til 400 tdr. tilbage. Som forvalter antog hun 1690 Peder Mollerup. Rimeligvis har han en tid efter anden forstrakt hende med lån, og i 1698 er det kommet så vidt, at han gør indførsel i ejendommen. Hun må sælge Vestervig til ham, mod at han årligt skulle betale hende 400 rdl. i hendes levetid. Peder Mollerup, som nu var blevet herre til Vestervig, stammede fra landsbyen Mollerup ved Århus og lagde sig i sin ungdom efter pennen, rejste senere til udlandet og havde forskellige tjenester, inden han kom til Vestervig. Forinden han købte den, havde han giftet sig med Mette Jensdatter Laasby, datter af øverste borgmester i Århus. Ganske vist havde hans forgænger, Irgens, været hård mod sine fæstebønder, men hans regime må kaldes mildt i sammenligning med det, der nu kom. Den begivenhed, der særlig for eftertiden er kommet til at karakterisere ham som bondeplager er følgende: En bonde fra Agger, Niels Poulsen, havde ved flere lejligheder opført sig som voldsmand overfor sine naboer, og da der blev klaget over ham,blev han hentet til Vestervig, hvor han blev sat i fængsel og spændt i polsk buk. Denne mishandling førte til mandens død og gav anledning til en langvarig proces, der ved en kommissionsdom 1724 kendte Mollerup skyldig i hans død. Under sagen kom der også andre for Mollerup graverende sager frem, navnlig hans forhold til aggerboerne, som han synes at have behandlet unødigt hårdt. Hvad derogså vejede tungt i hans synderegister var, at han på de fredede klitter i Agger havde ladet skære klittag, som han lod sælge. Dommen, som kongen stadfæstede, kom til at lyde på, at Mollerup bør have al sin boeslod rørendes og urørendes, hvor som helst den findes, til kongen efter loven forbrudt. Desuden skulle han oprette et legat på 500 rdl., hvis renter skulle tilfalde Niels Poulsens enke og børn, hvortil kom betydelige beløb i sagsomkostninger. På en eller anden måde fik han dog sagen jævnet med en bøde på 30.000 rdl. Der foreligger også indberetninger fra forskellige præster både i relation til Irgens og Peder Mollerup, hvori de klager over svigtende tiendeindtægter som følge af at et antal gårde ligger ødehen, fordi bønderne var nødsaget til at flytte fra dem. Dette skyldtes i høj grad at de blev pålagt meget omfattende hoveriarbejde i forbindelse med bygningsaktiviteter på Vestervig, hvilket medførte, at de ikke havde tid til at dyrke deres jord og derfor ikke kunne svare deres fæsteafgifter. En triumf fejrede Mollerup dog, da det 1731 lykkedes ham at få Vestervig Kloster ophøjet til et stamhus for sine efterkommere, ligesom slægten blev adlet. Mollerup døde på Vestervig 1737, men forinden havde han afstået stamhuset til sønnen Jens de Moldrup.
På Peder's Gravskrift står der:
Her hviler en udmattet Krop, Assessor Peder Mollerup - Til fjorten børn Fader, på Westervig den første var - Som Stammefaders navn bar, til Tiende efterlader - Sex Børn som er levende og Børnebørn otte ganger tre - Her ender sine Dage, da han firsindstyve Aar og sex dertil, af verden går, at Himlen's Sødhed smage

Peder blev gift med Mette Jensdatter Laasbye, datter af Jens Rasmussen Laasbye og Maren Jensdatter Winther, den 15 Nov. 1694 i Århus Århus, Danmark. (Mette Jensdatter Laasbye blev født i 1676 i Hasle, Århus, Danmark, dåb den 24 Jan. 1676 i Århus, Århus, Danmark, døde den 27 Feb. 1750 i Vestervig, Thisted, Danmark og blev begravet den 23 Mar. 1750 i Vestervig, Thisted, Danmark.)