Jens Magnus Berg
(1768-1824)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Johanne Francisca von Westen

Jens Magnus Berg

  • Født: 31 Mar. 1768, Skovsbo, Rynkeby, Odense, Danmark
  • Dåb: 8 Apr. 1768, Rynkeby, Odense, Danmark
  • Ægteskab (1): Johanne Francisca von Westen den 28 Sep. 1793 i Brændekilde, Odense, Danmark
  • Død: 5 Maj 1824, Skovsbo, Rynkeby, Odense, Danmark at age 56
  • Begravet: Rynkeby, Odense, Danmark

  Generelle notater:

JENS MAGNUS BERG, opkaldt efter Morfaderen Jens Lange og Farfaderen Mogens Berg, blev født paa Skovsbo den 31. Marts 1768, døbt i Rynkeby Kirke den 8. April, døde paa Skovsbo den 5. Maj 1824 og blev begravet paa det Bergske Gravsted paa Rynkeby Kirkegaard ved sine Forældre. Herre til Skovsbo og Selleberg, Kancelliraad, senere Justitsraad.

Af Faderen, Justitsraad Hans Bergs efterladte Privatregnskaber fremgaar det tydeligt nok, at Sønnen Jens Magnus en Tid lang drev Hovedgaarden Ulriksholm som Forpagter for Ejerinden, Major Ulrik Frederik von Heinens Enke; der er i Regnskabsbogen fra Aar 1788 vidtløftige Uddrag over, hvad han fik med sig til sin Boligs Udstyr.

Aar 1793, altsaa inden Faderen døde, købte J. M. Berg imidlertid Hovedgaarden Selleberg i Birkende Sogn, den ejedes dengang af Oberstløjtnant Anders Sehested, der overdrog Gaarden til Berg for 46000 Rigsdaler; samme Aar, den 14. Juni, udnævntes han til Kancelliraad, og yderligere samme Aar, den 28. September, viedes han i Brændekilde Kirke til Johanne Francisca, kaldet Hanne, von Westen, født i Brændekilde Præstegaard den 7. Marts 1775, død i Helsingør den 30. August 1861, hvor hun opholdt sig hos Datteren, Erica Henriette Elise, gift med daværende Byfoged i Helsingør, Wilhelm Christopher Crone (herom se under 0 3), (Datter af Konsistorialraad, Sognepræst til Brændekilde og Bellinge, Ejer af Brændekildegaarden, Christian Ulrik von Westen og Hustru, Christiane Amalie Stampe).

Selleberg var i Bergs Eje indtil 1811, da han solgte denne Gaard til Købmand Søren Hempel for 60000 Rigsdaler, forinden havde han, ved Købekontrakt af 20. Juli 1804 og Skøde af 21. December samme Aar, købt Skovsbo af Konsortiet J. M. Berg, H. Juel og Chr. Fr. Berg, efter at en Del af Bøndergodset var solgt fra. Skovsbo blev nu under Jens Magnus Berg ombygget, og Gaardens Indre blev i Aaret 1811 moderniseret, ligesom Berg genopsatte det store smukke Trækrucifiks - "Korset ved Skovsbo” som staar den Dag i Dag ved Vejen til Rynkeby. Aar 1818 overtog han Brændekildegaarden i Brændekilde Sogn efter sin Svigermoder, denne Gaard gik ved Bergs Død over til Enken, der endnu senere afhændede den til Fuldmægtig Fahnø i Odense. Samme Aar, den 13. Marts 1818, udnævntes Kancelliraad Berg til Justitsraad.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Justitsråd.


Jens blev gift med Johanne Francisca von Westen, datter af Christian Ulrich von Westen og Christiane Amalie Stampe, den 28 Sep. 1793 i Brændekilde, Odense, Danmark. (Johanne Francisca von Westen blev født den 7 Mar. 1775 i Brændkilde, Odense, Danmark og døde den 30 Aug. 1861 i Helsingør, Frederiksborg, Danmark.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet