Søren Jørgensen Schow
(Omkr 1700-1749)
Anne Elisabeth Christensdatter
(1710-1759)
Jørgen von Schow
(1737-1802)
Anne Sophie Von Scheel
(1747-1818)
Bendix Frantz Ludvig Schow
(1778-1839)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Johanne Christiane Georgine Sophie Callisen

Bendix Frantz Ludvig Schow

  • Født: 20 Apr. 1778, København, København, Danmark.
  • Ægteskab (1): Johanne Christiane Georgine Sophie Callisen den 18 Okt. 1805 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland
  • Død: 19 Aug. 1839, Åbenrå, Åbenrå, Danmar at age 61
  • Begravet: 24 Aug. 1839, Åbenrå, Åbenrå, Danmar

  Generelle notater:

Han døde den 19 august 1839, begravet den 24 august 1839. Søn af Jørgen von Schow og hustru Anne Sophie von Scheel. Gift med Johanne Christiane Georgine Sophie Callisen.
(Kilde: Åbenrå kirkebog 1824-1842, opslag 103, Åbenrå-Sønderborg amt)

I alle historiske fremstillinger om Aabenraa i begyndelsen af det 19. århundrede møder man borgmester Bendix Schow, der fungerede som borgmester fra 1805 til 1837. Schow var den helt centrale person i købstaden og prægede dens udvikling i mere end tre årtier og så søgte han også at påvire den landspolitiske udvikling. Alligevel har han ikke fået en biografi og der findes åbenbart kun et enkelt litografisk portræt af ham. Det viser en mindre mand med krøllet hår og krum næse, med kloge øjne og en let smilende mund. Men måske er der noget let bevidst eller måske endda lidt ræveagtigt i udtrykket.

Udseende kan bedrage, men ser vi på hans virke, er der ingen tvivl om at han som borgmester var en ambitiøs, dygtig og energisk embedsmand. Det stod klart for Kongen og hans overordnede i Kancelliet i København, og de belønnede ham i 1815 efter ti års borgmestervirke under Napoleonskrigene med den fine rang som justitsråd.
I 1805 giftede han sig med den fire år yngre Georgine Johanne Christiane Sophie Callisen (1782-1849), datter af generalsuperintendenten i Holsten, Johann Leonhard Callisen ( -1806). Den 27 årige Bendix Schow havde fået råd til at gifte sig, fordi kongen havde udnævnt ham til ny borgmester og stadssekretær i Aabenraa. Siden 1800 havde byens borgmester været den tidligere advokat Bernhard Carl Prehn, men det havde vist sig, at han havde været særdeles forsømmelig i sine embedsforretninger og i øvrigt uretmæssigt inkasseret gebyrer. Byens valgte ledelse, Magistraten, klagede over det til Kancelliet og over at være blevet groft tilsidesat af borgmesteren, der blev suspenderet i 1804. [7] Den 7. juni 1805 var borgmester Prehn og bysekretær Bentzen blevet afskediget og i deres sted udnævnt kancellist Schow. [8]

Borgmester Schow havde i 1805 erhvervet et stort hus Slotsgade 33, altså på amtsgrund, lige uden for købstaden. [9] Købstaden var ikke stor, kun lidt over 2800 personer ved folketællingen 1803, men antallet steg i disse år. [10] I løbet af de næste 16 år fik ægteparret Schow 9 børn.


Bendix blev gift med Johanne Christiane Georgine Sophie Callisen den 18 Okt. 1805 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. (Johanne Christiane Georgine Sophie Callisen blev født den 17 Maj 1782 i København, København, Danmark, døde den 23 Feb. 1849 i Aabenrå, Aabenrå, Danmark og blev begravet den 2 Mar. 1849 i Aabenrå, Aabenrå, Danmark.)




Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 22 Dec. 2023 med Legacy 9.0 fra MyHeritage.com; Den vedligeholdes af hjemmesidens ejer, som også har ophavsret på indholdet