Dorothea Cathrine Obel

  Generelle notater:

Datter af Ole Jørgensen Obel og hustru Sophie Hansdatter Tanche.

En Datter af Pastor Obel, Jomfru Obel kaldes
hun, men hendes Navn var Dorothea Cathrine***), havde
i nogen Tid været i Huset hos Præsten Henrik Jespersen i Tømmerby og havde der gjort Bekendtskab
med de to Præster fra Klim og andre „vakte“ af den
lille Flok, som sluttede sig om Magister Langgaard og Otto Krogstrup. Hun havde ogsaa nogle Gange
deltaget i deres Forsamlinger og var bleven vundet
for den nye Lære. Da nu Dagen kom, da hun skulde
vende tilbage til sit Hjem i Øsløs Præstegaard, og
hendes Forældre havde sendt Vogn efter hende, forlod hun, uden at nogen vidste det, pludselig Kærup
(Tømmerby) Præstegaard og gik til Thorup, hvor hendes Søster boede. Der var, vel sagtens efter Aftale,
Magister Langgaard med Vogn og førte hende med
hjem til Klim. Siden, fortælles der, rejste Kapellanen
og Magister Langgaards Hustru langt bort med hende,
alt uden hendes Forældres Vidende og Vilje.
Da disse fik dette at vide, blev de meget bedrøvede, og Pastor Obel blev tillige meget vred, da han
erfarede, at Præsten fra Klim stod bag ved. Magister
Langgaard fortæller selv om, hvorledes Pastor Obel
kom til ham i Klim Præstegaard og skældte ham ud
for „den groveste Skælm og hans Hustru for en Skøge
og dem alle for Skarns Pak og liderligt Folk og sluttelig truede med Retsforfølgning“ , hvis han ikke fik at
vide, hvorhen de havde ført hans Datter. —
Magister Langgaard vilde dog ingen Oplysninger
give derom, og Pastor Obel maatte rejse hjem, lige saa
klog som han var kommen. — Han indberettede nu
Sagen for Biskop Brorson i Aalborg og bad om
hans Hjælp til at faa Datteren tilbage.
Biskoppen var ogsaa straks villig til at yde ham
Hjælp og afsendte straks to Skrivelser henholdsvis til
Magister Langgaard og til Jomfru Obel; begge Skrivelser blev sendt til Langgaard, da Biskoppen jo ikke
kendte Jomfruens Adresse. Han forlanger, at Langgaard ufortøvet skal bringe Jomfruen tilbage til hendes gamle bedrøvede Forældre i Øsløs eller ogsaa
lade dem vide hendes Opholdssted, saa de selv kan
lade hende afhente. I Brevet til Jomfru Obel foreholder han hende hendes utilbørlige Opførsel mod hendes gamle Forældre og søger at bevæge hende til at
vende tilbage, og han lover, at han i saa Fald vil gaa
i Forbøn for hende.
Magister Langgaard besvarer straks Biskoppens
Skrivelse, men i hans Svar staar ikke det mindste om,
at han har i Sinde at efterkomme sin Biskops Befaling angaaende Jomfru Obel. Derimod beklager han
sig over Pastor Obels Adfærd og skriver blandt andet:
„Jeg tænkte ikke efter, at det skulde gaaet Forældrene
saa nær til Hjertet, da hun jo ikke var forliset, fordi
hun engang ved bekvem Lejlighed, sig til Vederkvægelse og Velsignelse, besøgte de Sjæle, som hun vist
tænker at staa med for Jesu Ansigt en Gang, da den
Aandernes Fader vil fordre Regnskab for, hvad Lydighed, hun har bevist ham“ . Ikke heller siger han noget
om, hvor Jomfru Obel er ført hen.
Hvorledes det siden gik i denne Sag, vides ikke,
men da Sagen ikke senere omtales, er det vel altsammen gaaet i Orden igen, og de gamle bedrøvede Præstefolk i Øsløs Præstegaard faaet deres Datter tilbage.
— Hun blev senere gift med Eftermanden i Embedet,
Cay Praëm.

Dorothea blev gift med Cay Thomsen Praem, søn af Thomas Caisen Praëm og Anne Olufsdatter Bagger, den 25 Okt. 1754 i Sennels, Thisted, Denmark. (Cay Thomsen Praem blev født i 1724 i Hjardemaal, Thisted, Danmark., dåb den 10 Maj 1724 i Hjardemaal, Thisted, Danmark, døde i 1798 i Øsløs, Thisted, Danmark og blev begravet den 31 Aug. 1798 i Øsløs, Thisted, Danmark.)