Birthe Giessing Nielsen *
- Født: 19 Apr. 1946, Hals, Aalborg, Danmark
- Dåb: 1 Okt. 1960, Hals, Aalborg, Danmark
- Ægteskab (1): Ole Kristensen den 8 Nov. 1969 i Hals, Aalborg, Danmark
Generelle notater:
Døbt i Hals Kirke 1 oktober 1960 af sognepræsten. Dåbsvidner var kommunelærer Jens Sørensen af Hals bagersvend Anders Peter Andersen og hustru Karla af Hals samt forældrene. Navngivet den 16 August 1946. Udtrådt af folkekirken den 18 marts 1999.
Tillykke med din dåb. Jeg har bare glædet mig til denne dag siden jeg fik at vide, at du havde valgt at blive døbt. Jeg er meget taknemmelig over at du har bedt mig om at holde tale her ved din dåb Jeg kender dig ikke så godt endnu, men de gange vi har talt sammen har jeg kunnet føle, at du er en speciel person. Jeg synes hele din historie vidner om dette. Din mor, som er medlem af kirken, men som i hele dit liv ikke har haft kontakt med kirken har alligevel opdraget dig i sin tro og såede et frø i dit hjerte vedr. Evangeliet og da du så i sommer besøger Templesquare i Salt Lake fornemmer du , at nu er tiden inde til at gøre noget ved det og du begynder at komme i kirken. Du har fortalt mig,at du føler at Evangeliet er sandt og du ønsker at blive døbt.
Det fører mig over i det emne, som jeg er blevet bedt om at tale om idag , nemlig Helligåndens gave, som du vil få det privilegium at modtage.
I Johannes Evangeliet læser vi i kap 14 vers l8 og 26 at Kristus siger til apostlene : “Jeg vil ikke efterlade jer faderløse..Men talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer.”
Mange som ikke er medlem af kirken undervises ved Helligåndens kraftog kan føle at Mormons Bog er sand. Men dette glimt af et vidnesbyrd forlader dem, hvis de ikke modtager Helligåndens gave. De vil ikke fortsat have den forsikring, der skænkes dem, der får helligåndens gave.
Helligåndens gave kommer, efter man omvender sig og bliver værdig. Den modtages efter dåben ved håndspålæggelse af præstedømmebærere i denne kirke.
I det liv vi lever har vi brug for en vejviser - et kompas til at hjælpe os på vores vej. Den verden som vi lever i er en fantastisk verden, men det er også en verden hvor mange gode standarder som f.ex. troskab i ægteskabet, lydighed over for Guds love som f.ex. at helligholde sabbaten bliver angrebet. Mange af de værdier, som er gode og eftertragelsesværdige bliver gjort latterlige. Helligånden er et sådant kompas, der når vi lever værdigt til enhver tid vil hjælpe os med at træffe de rette beslutninger for vore liv.
Helligåndens gave vil tilskynde os til at modstå fristelser ved at minde os om evangeliets love. Helligåndens trøstende ånd kan også dvæle ved os altid - uanset hvor vi befinder os. Den kan give lindring til en sørgende sjæl. Jeg har prøvet at opleve tidspunkter i mit liv, hvor jeg følte mig uendelig alene og fuld af sorg over ting, der skete i mit liv. Jeg er knælet ned i bøn og har efterfølgende følt åndens trøst, der har givet mig kraft til at kæmpe videre.
Helligånden kan også hjælpe os med at overvinde vores utilstrækkeligheder. Den kan f.ex.lære os at tilgive eller blive mere tålmodige. Helligånden vil også hjælpe os med at løse kriser med vores tro.
Gennem Helligånden kan vi få at vide, at Gud lever, at Jesus er Kristus og at hans kirke er bevet genoprettet på jorden. Helligåndens tilskyndelser kan fortælle os alt, hvad vi skal gøre. Og denne store gave kan også bringe fred til vore hjerter og en forståelse af det, der hører Gud til. Helligånden vil hjælpe os på alle områder i vort liv, hvis vi er værdige til dens ledsagelse. Helligånden inspirerer os til at gøre godt. Til at være venlige og kærlige, til at tage hensyn og vise barmhjertighed..
Når vi dagligt bestræber os på at leve retfærdigt - hele tiden omvende os fra det vi gør forkeret og når vi beder om Helligåndens vejledning, så bærer jeg vidnesbyrd om at vi vil få en ven, somaltid vil hjælpe os f.ex gennem varme følelser i hjertet, gennem pludselig inspiration til at gøre eller ikke gøre noget, gennem fredfyldte følelser og forøget kraft i livet. Helligånden vil lede til lys, sandhed og ren intelligens, som kan føre os tilbage til Guds nærhed. I Jesu Kristi navn. Amen.
Birthe blev gift med Ole Kristensen, søn af Jens Edvard Kristensen * og Signe Marie Andersen *, den 8 Nov. 1969 i Hals, Aalborg, Danmark. (Ole Kristensen blev født den 15 Okt. 1946 i Nibe, Aalborg amt, Danmark. og dåb den 15 Dec. 1946 i Nørholm, Aalborg amt, Danmark..)
|