Søren Giessing Kristensen
- Født: 25 Okt. 1986, Aalborg, Aalborg Danmark.
- Dåb: 19 Apr. 1987, Sejlflod, Aalborg, Danmark.
- Ægteskab (1): Louise Diana Halle den 2 Okt. 2021 i Svenstrup, Aalborg, Danmark
Generelle notater:
Født den 25 oktober 1986 kl. 23,35 på Aalborg Sygehus Nord. Fødselsvægt og længde: 3800 g og 53 cm. Jordemoder Thorild Mølgård.
FØDSEL: Also shown as Født Aalborg, Aalborg, Danmark.
Søren blev gift med Louise Diana Halle den 2 Okt. 2021 i Svenstrup, Aalborg, Danmark. (Louise Diana Halle blev født den 27 Jul. 1989 i Aalborg, Aalborg, Danmark.)
Ægteskabsnotater:
Emma er nu døbt og I, Louise og Søren, fører en tradition i familien videre til Emma. At hun nu både har et familienavn fra jeres slægter Giessing Halle, men også har et navn hos Gud i himlen. Det kan man fejre ved at tænde dåbslyset for Emma hvert år på denne dato, den 2. oktober og evt. invitere fadderne til at være med.
En anden ting man ofte fejrer hvert år – er ens bryllupsdag. Og om et år fra nu, kan I to Louise og Søren fejre dåbsdag og bryllupsdag. For I har valgt at I også vil vies i dag. Så nu skal vi til bryllup ??
Nu vil vi lytte til ordene fra biblen, der sætter rammen for det, vi nu vil gå ind til. Jesus siger sådan her: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød”? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Og apostlen Paulus skriver: Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Amen.
Tale: Modsætninger mødes – ingeniøren falder for sygeplejersken og omvendt. For snart 13 år siden til en nytårsfest skete netop det for jer to. Og I har nærmest været uadskillelige siden den nytårsaften. Meget er der sket på de år – I har nu tre børn og bor i hus og har gode jobs og meget andet.
Modsætninger mødes - og I er på mange måder meget forskellige. Louise du får primært energi af at have mennesker omkring dig – du er et meget socialt menneske – synger i kor og har brug for ture med veninderne. Og du Søren har brug for noget ro til at læse alle de bøger, du læser, både som en del af din videreuddannelse – den MBA du er ved at tage. Og fordi du er nysgerrig og videbegærlig indenfor mange emner. Jeg har aldrig før mødt et menneske der står op kl. 4 for at læse bøger. ?? Men fælles for jer er, at I er nogle meget kloge mennesker – I værdsætter hos den anden, at den anden ved en masse – er kloge og engagerede mennesker. I værdsætter, at I kan få nogle dybe og gode samtaler med hinanden. At I også kan få nogle intellektuelle samtaler – for som børnefamilie går der meget praktik i det. Hvem skal hente og hvornår – hvem laver mad og hvem vasker op osv. Men at der også er plads til de dybere tanker, diskussioner og refleksioner er I begge glade for. og så er I begge to familiemennesker. I har tre børn og er en del af jeres større ”familietræer” – og det værner I om og sætter stor pris på.
Når I en dag om mange år, står arm i arm, med sølvgråt hår og så mangeukke rynker, som der kan være i et ansigt – fyldt med levet liv. Med voksne børn - og børnebørn – hvem ved ?? Så håber jeg, at I vil se tilbage på et fælles liv, der startede med et kæmpe fyrværkeri – et nytårs fyrværkeri – det største man overhovedet kan få. Og så håber jeg, at det så ikke bare endte i et skingert heksehyl eller en doven fuser – men at det blev et liv fyldt med nye fyrværkerier; små og store. Nye fester, små og store – som nu i dag, der er en af de store. Både i hverdagen, og det tror jeg at I to er rigtig gode til. At indrette jer, så hverdagen også har lidt fest i sig her og der – jeg tror I er gode til at se det store i det små.
Så må der også være lidt større festfyrværkerier ind i mellem. Hvor I inviterer hinanden op til dans, billedligt talt. Ligesom den første nytårsaften for 13 år siden. Lader bøger, efteruddannelse, arbejde, opvask og indkøb ligge og lade børnene blive passet af andre. Og så kigger hinanden dybt ind i øjnene og fortæller hinanden, hvor dejlig den anden er.
Man kan også sige det på en anden måde – I må blive ved med at score hinnden. Om det så er med bobler og fyrværkeri i form af fest og dans eller mere er de gode samtaler – de intellektuelle samtaler, som I sætter så stor pris på – At der også skal blive ved med at være tid til dem. At I bliver ved med at være nysgerrige på hvem den anden er. Men det kan ind i mellem kræve, at I vælger det til – vælger hinanden til igen og igen. AT have tid sammen – bare jer to, -Så boblerne - af glæde og liv -får lov til at have en plads i jeres fælles liv også i fremtiden – om 3, 7 og 25 år ??
Det minder lidt om det vi hørte fra biblen for lidt siden. Hvor der remses op af vigtige ting vi kan gøre for hinanden. Bære hinandens byrder. Være mild – tilgive …. Og så står det. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kærligheden er det vigtigste – og den vokser af at blive delt ud af. At I giver af jeres kærlighed til hinanden. Den skal deles for at vokse. Igen og igen. Louise og Søren - Om lidt siger I to ja til hinanden – for Gud og for mennesker. Og vi lyser Guds kærlighed og velsignelse over jeres ægteskab. Og den slipper ikke sådan op. Den følger os alle vore dage. Både i medgang og modgang. Tillykke med hinanden og tillykke med kærligheden
|